Arbejdsskadeforsikring til erhvervslivet

Dine medarbejdere er virksomhedens vigtigste ressource, og som arbejdsgiver skal du have en arbejdsskadeforsikring, der dækker dine medarbejdere, hvis de kommer til skade, mens de er på arbejde. Jf Lov om Arbejdsskadeforsikring, er forsikringen lovpligtig.

Arbejdsskadeforsikringen dækker personskader forårsaget af arbejdet. Det er en betingelse, at skaden opstår pludseligt eller inden for fem dage efter en hændelse eller påvirkning.

Arbejdsskadeforsikringen dækker:

  • Betaling af udgifter til sygebehandling, genoptræning, hjælpemidler, briller m.m.
  • Erstatning for tab af erhvervsevne.
  • Godtgørelse for varigt mén.
  • Overgangsbeløb til ægtefælle eller samlever i forbindelse med dødsfald.
  • Erstatning for tab af forsøger til børn, ægtefælle eller samlever i forbindelse med dødsfald.

Hvem skal du forsikre på en arbejdsskadeforsikring?

Som arbejdsgiver har du pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for enhver person, som du har ansat.


Forsikringspligten omfatter enhver du antager til at udføre et arbejde - uanset om de får løn for arbejdet, eller kun arbejder i få timer om ugen.


Der skal også tegnes en arbejdsskadeforsikring for direktører i et ApS eller A/S.


Forsikringen reguleres hvert år ved forsikringens hovedforfald på basis af oplysningerne omkring det faktiske antal, som har været ansat i det forløbne år.

Frivillig arbejdsskadeforsikring

Den selvstændige erhvervsdrivende og den medarbejdende ægtefælle er ikke omfattet af Lov om Arbejdsskadeforsikring. Til dem kan der etableres en frivillig arbejdsskadeforsikring, som dækker efter samme vilkår, som for de ansatte.

Arbejdsskade / Ydelser

Forsikringssummerne fastsættes i henhold til lov om Arbejdsskadeforsikring og reguleres hvert år.

Formål med arbejdsskadeforsikring

Denne arbejdsskadeforsikring medfører, at der er sikkerhed og tryghed for dig selv og dine ansatte, hvis de kommer ud for en skade, når de arbejder for dig.


Endvidere er arbejdsskadeforsikringen lovpligtig.


Du skal blot sikre dig, at arbejdspladsen og omgivelserne omkring dine ansattes arbejde er forsvarligt og sikkert indrettede.


Download faktaark om arbejdsskadeforsikringen

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn.

Ring 55 75 09 99 og få et tilbud eller hjælp til dine forsikringer.

Skrab og vind med Lokal Forsikring

Vær med i vores påskekonkurrence, hvor du kan vinde en gaveæske med påskespecialiteter fra Summerbird, hvis du skraber tre ens forsikringer.