Valg 2022

Der har i år været stor interesse for at blive valgt som delegeret i Lokal Forsikring G/S. Det er rent faktisk således at antallet af foreslåede kandidater overstiger det antal delegerede der skal vælges.

Der afholdes derfor, i overensstemmelse med vedtægternes § 7.10, kampvalg blandt kandidaterne i Region Sjælland. Valget afholdes fredag den 8. april 2022.

Valget ledes af Bjarne Kirk Pedersen der blev udpeget på Lokal Forsikring G/S' ordinære generalforsamling i 2021.

Proceduren for valget

Medlemmerne stemmer ved at fremsende eller aflevere en udfyldt stemmeseddel på Lokal Forsikring G/S's hovedkontor eller til valgformandens e-mail. Stemmesedlen findes på Lokal Forsikring G/S' hjemmeside. Se link nedenfor.

Stemmesedlen kan også fremsendes eller udleveres til medlemmet ved skriftlig eller personlig henvendelse til Lokal Forsikring G/S.

Stemmesedler, der modtages på Lokal Forsikring G/S' hjemadresse Holsted Park 15, 4700 Næstved eller via valgformandens e-mail valgformand@lokal.dk inden kl. 16 på valgdagen, anses for rettidigt modtaget.

De delegerede vælges af de medlemmer, der har stemmeret ved valget. Hvert medlem har 1 stemme og der må kun afgives et kryds på stemmesedlen. Medlemmets police nr. skal angives på stemmesedlen.

Hvis der afgives mere end et kryds på stemmesedlen eller hvis der ikke er angivet et korrekt gældende policenr. betragtes stemmesedlen som ugyldig.

Valgt som delegerede er de kandidater, der opnår flest stemmer. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning, der foretages af valgformanden

Valgformanden lader stemmesedlerne optælle på valgdagen den 8. april 2022 og sørger for, at navnene på de valgte bliver offentliggjort på Lokal Forsikring G/S' hjemmeside.

Delegerede - Lokal Forsikrings vedtægter

Der stræbes efter en bredt sammensat delegerede kreds. I kredsen af delegerede tilsigtes en geografisk og kønsmæssig spredning, og en variation i kompetencer og erhvervsmæssig erfaring, samt en ligelig fordeling i Lokal Forsikring G/S' tegningsområder.

Der skal minimum være 10 og maksimalt 25 delegerede i hver af de tre kredse Region Hovedstaden, Region Sjælland samt Fyn og øerne.

De delegerede skal virke for Lokal Forsikring G/S' interesser, herunder søge at tilføre nye medlemmer og i det hele være bindeled mellem Lokal Forsikring G/S og medlemmerne.

Valgbar som delegeret er alle medlemmer, som ikke har interesser i et konkurrerende selskab, som har hovedparten af sine forsikringer i Lokal Forsikring G/S og som har et godt skadesforløb set over en længere periode. En delegeret skal udtræde, hvis betingelserne for valgbarhed i lov eller vedtægter ikke længere er opfyldt.

 

Klik her for at stemme online

Hent stemmesedlen her

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn.

Ring 55 75 09 99 og få et tilbud eller hjælp til dine forsikringer.

Skrab og vind med Lokal Forsikring

Vær med i vores påskekonkurrence, hvor du kan vinde en gaveæske med påskespecialiteter fra Summerbird, hvis du skraber tre ens forsikringer.