Gode råd til en sikker nytårsaften med fyrværkeri

Nytårsaften er en festlig tid, men med den følger en øget risiko for skader og uheld. Dine forsikringer kan spille en vigtig rolle – her er nogle overvejelser, du bør gøre dig: 

 

1. Ulykkesforsikring

Fyrværkeri er for mange en central del af nytårsfejringen, men desværre sker der hvert år ulykker i forbindelse med fyrværkeri. En ulykkesforsikring dækker dig heldigvis, hvis du selv kommer til skade. Glem ikke, at det er vigtigt at bære beskyttelsesbriller og følge sikkerhedsanvisninger for at minimere risikoen for skader.  

2. Ansvarsforsikring

Hvis du ved et uheld forårsager skade på andre personer eller deres ejendele med fyrværkeri, kan din ansvarsforsikring, som ofte er en del af din indboforsikring, dække erstatningskrav. Sørg for, at din forsikring er opdateret, og at du overholder sikkerhedsafstande ved affyring af fyrværkeri.  

3. Indboforsikring

Skader i dit hjem forårsaget af fyrværkeri, herunder bl.a. ved brand, kan være dækket af din indboforsikring. For at forebygge skader anbefales det at fjerne løse genstande fra haven, sikre postkassen mod fyrværkeri og blokere brevsprækker for at forhindre, at fyrværkeri kastes ind.  

4. Bilforsikring

Hvis du har en bil, er det en rigtig god idé at parkere den i en garage eller et andet beskyttet sted nytårsaften, så du undgår, at den får unødvendige skader fra fyrværkeri eller hærværk. Skader på bilen kan være dækket af din kaskoforsikring, men det er bedst at forebygge dem.  

5. Sikkerhedstips:

Ved at være ekstra opmærksom på disse forhold kan du sikre, at nytårsaften forbliver en glædelig og sikker begivenhed for dig og dine nærmeste. For mere information om sikker brug af fyrværkeri og regler, kan du besøge Borger.dk

Husk altid at tjekke dine forsikringsvilkår og kontakte dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl om dækningen. Hvis du ønsker personlig rådgivning til dine forsikringer, kan du kontakte os her.