Hos Lokal Forsikring følger vi løbende situationen i Mellemøsten og vurderer konsekvenserne for vores kunder. På baggrund af den aktuelle udvikling har vi besluttet midlertidigt at udvide dækningen på vores rejseforsikring for at skabe ekstra tryghed.
Den midlertidige udvidelse gælder indtil videre og kan ændres eller ophøre uden varsel, hvis situationen ændrer sig.
Midlertidig, ekstraordinær dækning
Kunder, der opholder sig i Mellemøsten eller har planlagt mellemlanding i området, kan midlertidigt få dækket ekstraudgifter til kost, logi og transport efter de almindelige betingelser:
- “Transportforsinkelse” (betingelser 7121.04.2026)
- “Forsinkelse under rejsen” (betingelser 7121.03.2017)
Det fremgår af din police, hvilket betingelsessæt der gælder for dig.
Hvis der på bestillingstidspunktet forelå officielle anbefalinger om at undlade rejser til destinationen, kan det påvirke dækningen. Eventuel afbestilling vurderes umiddelbart før afrejse (ca. 48 timer før).
Udvidet krisehjælp
Vi har midlertidigt udvidet adgangen til krisehjælp – uanset om du er dækket af nye eller tidligere betingelser.
Det betyder, at du kan få akut krisehjælp, hvis du bliver direkte berørt af situationen, eksempelvis hvis du opholder dig i udlandet og ikke kan komme hjem som følge af flyaflysninger eller lignende hændelser relateret til den aktuelle situation.
Krisehjælp ydes efter nærmere vurdering og i overensstemmelse med policens øvrige vilkår.
Rejser købt som pakkerejse eller via rejsebureau
Hvis du rejser via rejsebureau eller på pakkerejse, skal du i første omgang kontakte rejsebureauet eller flyselskabet. Rejseudbyderen har ansvaret for den samlede rejse og er forpligtet til at bistå dig i den konkrete situation.
Eventuel dækning fra os er subsidiær og forudsætter, at du forinden har søgt assistance og eventuel refusion hos rejseudbyderen.
Har du brug for akut hjælp i udlandet?
Kontakt SOS International døgnåbne alarmcentral:
Telefon: +45 38 48 81 40
Digital anmeldelse: https://ctc.sos.eu/
Har du en kommende rejse?
Har du planlagt en rejse til Mellemøsten – eller en rejse med mellemlanding i området (fx Dubai eller Doha) – anbefaler vi, at du løbende følger udviklingen og de gældende rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet.
Ret til afbestilling eller ændring afhænger blandt andet af:
- Rejsevejledningerne på afrejsetidspunktet
- Den konkrete destination (herunder mellemlandinger)
- Tidspunktet for bestilling
- Betingelserne i din rejse- og eventuelle afbestillingsforsikring
Vurdering af eventuel dækning sker som udgangspunkt tæt på afrejse – typisk inden for 48 timer før planlagt afgang – hvor den aktuelle situation og myndighedernes anbefalinger lægges til grund.
Vi anbefaler, at du ikke afbestiller på forhånd, før situationen er nærmere afklaret, og du eventuelt har været i dialog med SOS International.
Gode råd til rejsende
Vi anbefaler at du:
1. Holder dig opdateret via Udenrigsministeriet
Se gældende rejsevejledninger på www.um.dk/rejse-og-ophold
2. Tilmelder dig Danskerlisten
Downloader appen Rejseklar og tilmelder dig Danskerlisten, så du kan kontaktes direkte ved kriser og modtage vigtig sikkerhedsinformation.
3. Kontakter rejsearrangør eller flyselskab
Kontakter dit flyselskab eller rejseselskab for at få overblik over dine muligheder for ombooking eller afbestilling af rejsen.
4. Gem dokumentation for dine udgifter
Gemmer dokumentation for aflysninger, ændringer og ekstraudgifter. Dokumentation er en forudsætning for eventuel erstatning.
Opdateret d. 2/3 kl. 17:28.