Gode råd til landbruget under høsten

Vi har haft et meget tørt forår, og sommeren er fortsat meget tør. Derfor er der nogle forholdsregler du med fordel kan tage i brug, for at undgå skader i forbindelse med høsten. 

Under almindelig / tør høst

  • Sørg for at brandslukningsudstyr på mejetærskere, pressere og traktorerne forefindes og er i orden.
  • Tjek at manometernålen står i det grønne felt på brandslukkeren.
  • Pulverslukkere bør ryste med jævne mellemrum, for at pulveret inde i beholderen ikke falder sammen.
  • Sørg for dagligt eftersyn af høstmaskiner med den fornødne smøring og ikke mindst afblæsning af avner, halm m.v på hele maskinen.

Høst under meget tørre forhold:

Ude i marken er det altid en god ide at have en fyldt marksprøjte stående med rent vand, klar til at begrænse eventuelle markbrande, der kan startes i forbindelse med maskinbrand eller gnister fra høstmaskiner, der rammer sten eller lignende.

Travlt under høsten - undgå tyveri af maskiner

Der er meget kørende materiel i landbruget – høstmaskiner, traktorer, atv’er, varebiler osv. Fælles for dem alle er, at både børn – store som små – og tyveknægte finder kørende materiel meget interessant. Sørg derfor for, altid at fjerne nøglen fra tændingslåsen – efterlad aldrig maskiner og biler med nøglen siddende i. På den måde undgår du utilsigtede hændelser.

Pas på hinanden – også i en travl høst.