For at få erstatning, skal du kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at du har haft de beskadigede eller stjålne ting. Du skal også kunne dokumentere, hvornår tingene er købt og til hvilken pris.
Dokumentationen kan være kvitteringer, regninger eller købekontrakter. Er tingene købt privat, skal du sikre dig en dateret overdragelseserklæring, hvor det fremgår, hvad der er købt og til hvilken pris. Overdragelseserklæringen skal indeholde navn og adresse på både køber og sælger.
Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dit erstatningskrav, kan vi afvise kravet eller fastsætte erstatningen efter et skøn. I egen interesse bør du derfor altid gemme kvitteringer for dine køb.
Cykeltyveri
Ved cykeltyveri er der særlige krav til dokumentation.
Du skal oplyse cyklens stelnummer, og cyklen skal være forsynet med en fastmonteret lås, der er godkendt af Dansk Varefakta Nævn.
Gem altid låsebeviset, så du kan sende det til os, hvis du bliver bedt om det.
Alle cykeltyverier skal anmeldes til politiet.
Skade i udlandet
Kommer du ud for en skade i udlandet, er der nogle ting, som er vigtige at være opmærksom på.
Tyveri
Anmeld tyveriet til politiet på stedet, og få en kopi af politirapporten.
Personskade
Ved behov for akut hjælp i udlandet kan du få hjælp af SOS international døgnet rundt. Medbring dit rejsekort, hvor du finder telefonnummer til vores direkte hotline.
Sammenstød mellem biler i udlandet
Inden du kører hjemmefra, kan du printe en international skadeanmeldelse, så du har den i bilen. De fleste europæiske lande har samme fremgangsmåde ved anmeldelse af skade:
Underskriv erklæringen sammen med modparten.
Få modpartens navn, adresse, registrerings-, og policenummer.
Noter oplysninger om eventuelle vidner.
Tegn en skitse af ulykkesstedet og tag gerne fotografier, der viser skader på køretøj, og sigtbarhedsforhold på ulykkesstedet.
Husk også at medbringe Det Røde Kort eller sørg for at have downloadet appen til samme brug.
Vejhjælp
Har du en kaskoforsikring hos Lokal Forsikring, har du også autohjælp ved SOS Dansk Autohjælp.
Har du brug for akut assistance så kontakt tlf. 70 10 80 90
Retshjælp
I samråd med Advokatsamfundet og Danske Advokater har Forsikring & Pension udarbejdet en elektronisk anmeldelsesblanket til brug for anmeldelse af en tvist under den private retshjælpsforsikring. Læs mere om, hvordan du anmoder om retshjælp på Forsikring & Pensions hjemmeside
Selvrisiko
En selvrisiko, er den del af skadens beløb, som du selv skal betale. Det vil fremgå på din police, om du har en selvrisiko ved en skade. Hvis du skal betale en selvrisiko ved en anerkendt skade, sender vi opkrævningen til dig i e-Boks. Den vil ikke blive opkrævet automatisk via PBS, heller ikke selv om det er den måde, du betaler din forsikringspræmie.
Erstatning via NemKonto
Vi bruger din NemKonto, når vi udbetaler erstatning i forbindelse med en skadesag.
Det betyder, at du ikke længere skal give os besked, hvis du skifter bank eller konto. Din NemKonto er din lovpligtige bankkonto, som de offentlige myndigheder bruger, når de overfører penge til dig. Er du i tvivl om, hvilken konto der er din NemKonto, skal du kontakte dit pengeinstitut.
Klagemuligheder
Hos Lokal Forsikring ønsker vi at behandle vores kunder ordentligt, og skulle du have en klage over en oplevelse hos os, vil vi tage os af det.