Fire praktiske apps til din sommerferie

Sommertid betyder for mange ferie, familiehygge, afslapning og lyse nætter. Men ferietiden er ikke helt uden bekymringer, hvis du fx skal til udlandet på ferie. Har du styr på, hvad du gør, hvis:

• du bliver syg i udlandet?
• bilen går i stå på vej ned gennem Tyskland?
• du får stjålet dit pas på ferien?
• en naturkatastrofe rammer din feriedestination?

 

“Mobillægen” – Hvis du bliver syg i udlandet

Som kunde hos Lokal Forsikring får du og din familie fri og ubegrænset adgang til dansktalende lægehjælp – uanset hvor du befinder dig i verden. Ventetiden er i gennemsnit 5 minutter, og du kan få tilsendt recepter til brug på lokale apoteker i hele EU/EØS-området. Vi anbefaler, at du downloader ‘Mobil Læge’-appen, inden du rejser. Så har du trygheden, hvis du uheldigvis skulle blive syg på ferien.

Sådan installerer du Mobillægen på din telefon:

  1. Kontakt Lokal Forsikring på 55 75 09 99, og modtag din unikke kode til oprettelse
  2. Download appen “Eyr – Mød en læge online” fra App Store eller Google Play
  3. Log ind med dit MitID
  4. Klik på “Tilføj forsikring og medlemskab”
  5. Vælg Lokal Forsikring
  6. Angiv den kode, som du fik fra os (trin 1)
  7. Nu er du klar til at anvende Mobillægen

 

“Rejseklar” – Hvis dit pas bliver stjålet, eller naturkatastrofen rammer din feriedestination

Rejs trygt og sikkert med Udenrigsministeriets app “Rejseklar.” Med appen har du altid hjælp ved hånden, hvis du mister dit pas, bliver syg eller udsat for kriminalitet. Du får adgang til Udenrigsministeriets rejsevejledninger, gode råd i nødsituationer og kontaktinformationer til danske ambassader, konsulater og Borgerservice. Tilmeld dig Danskerlisten via appen for at modtage vigtige beskeder ved terror eller naturkatastrofer.

 

“Rødt Kort” – Hvis bilen går i stå i udlandet

Er du bilkunde med kaskoforsikring i Lokal Forsikring er du sikret vejhjælp i udlandet via ’Rødt Kort.’ Rødt Kort omfatter bl.a. vejhjælp på stedet, bugsering og hjælp til at kommer videre eller hjem fra ferie. ‘Rødt Kort’ kan medbringes på papir, men det findes også som en app. Hent appen ’Rødt Kort’, så er du forberedt, hvis uheldet skulle være ude, når du er på bilferie i udlandet. I appen kan du straks anmelde din skade hos SOS International og tilkalde hjælp ved brug af mobiltelefonens GPS-oplysninger.

 

“SOS Dansk Autohjælp” – Hvis bilen går i stå på de danske veje

Med bilforsikring hos Lokal Forsikring kan du få et billigt vejhjælpsabonnement til SOS Dansk Autohjælp, som sikrer dig hjælp døgnet rundt i Danmark. Download appen ‘SOS Dansk Autohjælp – Vejhjælp’, så er du klar, hvis bilen går i stå, eller du får en trafikskade. Du skal blot åbne appen og oplyse, hvor du er, samt hvilken type hjælp du har brug for.

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn. Vi er klar til at hjælpe – ring 55 75 09 99.