Gode råd til dig, der er håndværker
Hos Lokal Forsikring forstår vi, at din virksomhed ikke bare er dit arbejde – det er din levevej. Som håndværker har du brug for de rette forsikringer til at beskytte både dig selv, dine ansatte og de værdier, der holder hjulene i gang.
Her er 4 gode forsikringer, du som håndværker bør se nærmere på:
1. Arbejdsskadeforsikring: Dækning for dine medarbejdere og dig selv
En arbejdsskadeforsikring er afgørende, hvis du har ansatte. Den sikrer, at dine ansatte får hjælp og økonomisk kompensation ved uheld og skader i arbejdstiden. Den er desuden lovpligtig, når du har ansatte. Selv som selvstændig, der arbejder alene, kan det være en god idé at tegne en frivillig arbejdsskadeforsikring for at dække dig selv ved arbejdsskader.
2. Erhvervs- og produktansvarsforsikring: Økonomisk sikkerhed ved fejl
Uanset hvor dygtig du er til dit arbejde, kan der ske uheldige fejl. Med en erhvervs- og produktansvarsforsikring er du beskyttet mod økonomiske krav, hvis dit arbejde eller dine produkter forårsager skader. Den er også din sikkerhed, da den dækker juridisk bistand og rådgivning, både ved berettigede og uberettigede krav. Der vil også være tilknyttet en retshjælpsdækning til din erhvervs- og produktansvarsforsikring.
3. Erhvervsbilforsikring: Hold varebilen kørende
Som håndværker er din bil med garanti uundværlig for dit arbejde. En erhvervsbilforsikring sikrer, at din bil er dækket i tilfælde af tyveri, uheld eller andre skader, der kan opstå under arbejdet. Vi kan tilpasse din dækning med kasko, vejhjælp og friskadedækning – alt efter dit behov.
4. Løsøreforsikring: Beskyt dit dyrebare værktøj
Dine maskiner og dit værktøj er afgørende for din forretning. Med en løsøreforsikring er du dækket mod skader som tyveri, brand eller vandskader. Du kan tilkøbe transportforsikring, der dækker dit værktøj i bilen og dækning på skiftende arbejdspladser. Så behøver du ikke bekymre dig om pludselige økonomiske tab.
Få rådgivning til dine forsikringer
De rette forsikringer giver dig ro i maven og sikrer din virksomhed mod økonomiske tab. Sådan sikrer vi sammen, at du kan koncentrere dig om dét, du er bedst til: dit håndværk.
Lad os tage en snak om, hvordan vi kan skræddersy forsikringer til din virksomhed. Hos Lokal Forsikring står vi altid klar til at rådgive dig. Du kan kontakte os her.
Få et overblik over erhvervsforsikringer til håndværkere hos Lokal Forsikring her.