Sådan håndterer du en hedebølge på ferien

De seneste somre har været blandt de varmeste, der nogensinde er målt. Mange oplever, hvordan vejret bliver mere ekstremt – med hedebølger, skovbrande, kraftig vind og oversvømmelser som følge. 

Især hedebølger kan være farlige, og det gælder særligt for børn, ældre og mennesker med hjerteproblemer. Skal du ud at rejse, er det derfor en god idé at forberede dig – så du trygt kan nyde ferien, uanset temperaturen. Hos Lokal Forsikring har vi samlet nogle gode råd til dig. 

 

Inden du tager afsted – husk forsikringen 

Før du pakker kufferten, er det en god idé at tjekke, hvordan din rejseforsikring dækker. Som udgangspunkt dækker forsikringen ikke, hvis du selv vælger at aflyse din rejse på grund af varmen. Men skulle Udenrigsministeriet fraråde rejser til et område, er du dækket med en afbestillingsforsikring fra os. 

Skulle du blive akut syg eller komme til skade under rejsen – fx som følge af varmen – dækker vi også udgifter til behandling og hospitalsbesøg. 

 

Gode råd til ferien i varmen 

Når temperaturen stiger, er der heldigvis meget, du selv kan gøre for at passe på dig selv og dine medrejsende: 

💧 Husk at drikke vand 
Selv når du ikke føler dig tørstig. Undgå gerne alkohol og drikke med koffein – de kan gøre dig mere dehydreret. 

❄️ Find steder med aircondition 
Søg indendørs i fx shopping centre, museer eller hoteller, når solen står højest. 

🌞 Undgå solen midt på dagen 
Planlæg aktiviteter om morgenen eller sidst på eftermiddagen, hvor temperaturen er mere behagelig. 

👕 Brug let og lyst tøj 
Vælg løstsiddende og lyse materialer, der hjælper din krop med at holde sig kølig. 

📱 Følg med i vejrudsigten 
Tjek den lokale vejrudsigt og justér dine planer, hvis der varsles hedebølge. 

🚗 Skal du på kør-selv-ferie? 
Sørg for, at bilen er i god stand og har velfungerende aircondition. Planlæg pauser i skyggefulde eller kølige områder.  

🧴 Beskyt dig mod solen 
Brug solcreme med høj faktor, solbriller og en bredskygget hat. 

 

Få lægehjælp med på ferien – direkte på mobilen 

Som kunde hos Lokal Forsikring får du fri adgang til appen Mobil lægen, hvor du kan få dansk lægehjælp via video, uanset hvor i verden du er. Det kan give ekstra tryghed, hvis du eller en i familien bliver syg på rejsen. 

Sådan kommer du i gang: 

  • Download Mobil lægen-appen her og gør det før din ferie 
  • Ring til os på 55 75 09 99 for at få din personlige kode 
  • Så er hjælpen altid lige ved hånden 

 

FindCare – få hurtig hjælp, hvis du bliver syg i udlandet 

Hvis du får brug for fysisk lægehjælp på ferien, kan det være svært at vide, hvor du skal henvende dig. Med FindCare-tjenesten fra SOS International får du præcis den hjælp, du har brug for – hurtigt og lokalt. 

Med FindCare kan du: 

  • Finde godkendte læger og hospitaler i nærheden – uanset hvor du befinder dig i verden 
  • Undgå usikre klinikker og få behandling via SOS’ kvalitetssikrede netværk 
  • Kontakte SOS International direkte, hvis du har brug for rådgivning eller hjælp 

Læs mere om FindCare her.

 

Vi ønsker dig en tryg og god ferie 

Hos Lokal Forsikring er vi her for at passe på dig – både før, under og efter din rejse. Husk, at vi altid står klar til at hjælpe dig. 

Læs også:  

 

Hvis du stadig mangler at få svar på nogle af dine spørgsmål i forbindelse med din rejse, er du velkommen til at kontakte os på 55 75 09 99. 

God ferie – og pas godt på dig selv og dine kære 🌞 

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn. Vi er klar til at hjælpe – ring 55 75 09 99.