Hvad skal du huske, når du skal bygge om eller lave en tilbygning?

Har du planer om at lave en til- eller ombygning af dit hus, er der flere ting du skal være opmærksom på, før du går i gang.

 

Er der plads på din grund til en tilbygning?

Hvis det drejer sig om en ny- eller tilbygning, bør du først undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre i forhold til begyggelsesprocenten på din grund. Bebyggelsesprocenten for enfamiliehuse er normalt 30 %

På Bolius.dk kan du læse en omfattende artikel om reglerne.

 

Er der plads på din grund til en tilbygning?

Gode rådgivere er guld værd i planlægningen af et større byggeprojekt. De kan hjælpe dig med skitser, tegninger og eventuelt modeller og dermed gøre projektet mere konkret. På den måde får du bedre mulighed for at træffe de rigtige valg, inden byggeriet går i gang og ændringer bliver alt for besværlige og dyre.

En arkitekt eller en anden byggesagkyndig kan i processen hjælpe dig med:

  • At lave ansøgning til kommunen.
  • Byggetegninger og bygningsbeskrivelse for et prisestimat og til at bygge efter.
  • Budget for projektet.
  • Aftalegrundlag med håndværkere.
  • At styre byggeprojektet sikkert igennem, og kontrollere at byggeriet skrider frem efter planen uden fejl og mangler.

 

Hvad skal du tænke på i forhold til din forsikring, mens du bygger?

Når dit byggeprojekt ligger klart, er det vigtigt at du kontakter os inden arbejdet bliver sat i gang. Det er for at sikre, at du undervejs i byggeperioden har den rigtige dækning.

Når vi modtager besked fra dig om dit byggeprojekt, tager vi stilling til om, og på hvilke betingelser, forsikringen kan forsætte.

 

Skal du have ekstra dækning under byggeperioden når det gælder til- eller ombygning?

Du har flere muligheder for at tegne ekstra forsikringsdækning, hvis du går i gang med en til- eller ombygning af din bolig.

 

Udvidet bygningsskade

Du kan vælge at lave tillægsdækningen Udvidet bygningsskade til din villaforsikring. Den omfatter bl.a. tyveri og beskadigelse af byggematerialer til ombygning, hvis de er forsvarligt opbevaret.

 

Entrepriseforsikring

Med en entrepriseforsikring kan vi hjælpe dig af med nogle af dine bekymringer. Forsikringen dækker nemlig, hvis der sker forskellige uforudsete skader på byggeriet, og det kan i sidste ende være med til at sikre, at byggeriet kommer godt i mål.

Entrepriseforsikringen består af 3 dækninger:

  • Dækning af skader på selve byggeriet. Du får dækket uforudsete, fysiske skader på byggeriet, som villa- (eller fritidshusforsikring) ikke dækker. Fx hvis kraner eller spær vælter, eller hvis byggeriet styrter sammen, får vandskader, bliver udsat for hærværk eller tyveri.
  • Dækning af skader på eksisterende bygninger. Du får dækket uforudsete skader på eksisterende bygninger, der kan opstå i byggeperioden. Dækningen er især relevant, hvis du bygger om, bygger til eller renoverer.
  • Ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker skader på ting eller personer, som du som bygherre kan blive gjort erstatningsansvarlig for i forbindelse med byggeriet.

Forsikringssummen på entrepriseforsikringen er det samme som det totale entreprisebeløb, og der er som minimum en selvrisiko på 10.000 kr. pr. skade.

 

Kontakt os for en uddybning af dækningerne, så du er bedst muligt forsikret inden du går i gang med dit byggeprojekt.

 

 

Kilde: www.bolius.dk

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn. Vi er klar til at hjælpe – ring 55 75 09 99.