Lokal Forsikring lukker kontorerne i Store Heddinge, Ringsted og Nykøbing Falster ved årets udgang


Ved udgangen af 2025 lukker vi kontorerne i Store Heddinge, Ringsted og Nykøbing Falster. Det sker som en del af en ny retning, hvor vi styrker vores digitale rådgivning og lokale tilstedeværelse på nye måder.

Vi oplever, at mange af jer i dag foretrækker at kontakte os digitalt eller telefonisk, når I har spørgsmål eller brug for hjælp. Derfor investerer vi nu i bedre digitale løsninger og udvider vores kundeservice, så vi også fremover kan give jer en tryg og personlig oplevelse – uanset hvordan I vælger at være i kontakt med os.

Sidste åbningsdag for personlig henvendelse er:

  • Store Heddinge: 11. december 2025
  • Nykøbing Falster: 23. december 2025
  • Ringsted: 30. december 2025

Indtil da hjælper vi naturligvis som vi plejer. Og også efter lukningen kan du stadig få personlig rådgivning – enten digitalt, via telefon eller ved et møde med en af vores lokale assurandører.

Du kan også besøge os på vores hovedkontor i Næstved eller på vores salgskontorer i Hillerød, Faaborg, Rudkøbing og Odense.

Alle medarbejdere fra kontorerne fortsætter i Lokal Forsikring. Mange har i forvejen arbejdet med kunder på tværs af områder og vil fortsat være en del af vores samlede rådgivning og kundeservice.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, hører vi meget gerne fra dig.

Telefon: 55 75 09 99

Mail: kundeservice@lokal.dk