Gem kvitteringerne i skyen

Vil du være helt sikker på at kunne dokumentere, hvilke værdigenstande du har, i tilfælde af brand? Så anbefaler vi dig at gemme dine kvitteringer og billeder i en ’sky’ på nettet. Du kan klare det hele med en smartphone.

 

Lav en digital back-up

Fysiske kvitteringer kan let forsvinde eller blive ubrugelige, hvis blækket er blevet tværet ud. Derfor er det en god idé at have en digital reserve af dine fysiske kvitteringer, så du har en ekstra sikkerhed for din dokumentation.

Der findes mange gode og anvendelige såkaldte cloud-baserede drev, hvor du kan gemme og dele dokumenter og billeder. Vi kan anbefale dig at bruge fx Google Drev, iCloud eller Dropbox, som du kan hente i App Store eller din Google Play-butik.

Næste gang du kommer hjem med noget nyt, så gem kvitteringen, og tag et par gode billeder af din ting med det samme. Så er der større chance for, at du kan få dækket en fremtidig skade via indboforsikringen i tilfælde af, at du mister din fysiske kvittering.

 

Sådan gør du

  1. Download appen Google Drev eller Dropbox til din smartphone.
  2. Åbn appen, og opret en profil.
  3. Log ind på din profil.
  4. Opret en mappe, der fx hedder ’Mine ting’.
  5. Del eventuelt adgangen til mappen med dine familiemedlemmer ved at tilføje deres email-adresse.
  6. Åbn nu kameraet, og tag et billede af kvitteringen.
  7. Tag herefter et billede af din genstand, hvor man kan se hele genstanden.
  8. Hvis der er produktinformation på genstanden, som er relevant, så tag et billede af det også.
  9. Upload nu dine billeder.

Således har du sørget for en digital reserve af dine genstande og stillet dig selv meget bedre i tilfælde af fremtidige uheld.

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn. Vi er klar til at hjælpe – ring 55 75 09 99.