Skal du køre i udlandet er der en række af særlige papirer, krav om sikkerhedsudstyr og forskellige færdselsregler du skal være opmærksom på.
Disse kort skal du have styr på inden kørsel til udlandet
-
Kørekort
-
Det Blå EU-Sygesikringskort - medbring på alle i familien. Husk at tjekke udløbsdato før afrejse
-
Det grønne kort - Dokumentation for at din bil er ansvarsforsikret
-
Det røde kort - Dokumentation for kaskoforsikring. Giver ret til vejhjælp i udlandet
-
Vejhjælpskort - Som bilkunde med kaskoforsikring har du automatisk et gratis abonnement på vejhjælp, som sikre dig og din bil samt efterspændte enheder døgnet rundt
-
DK-skiltet - Hvis ikke din bil har en EU-nummerplade monteret
-
Bilens - og campingvognens - registreringsattest - Uanset hvad, er det vigtigt, at du altid har bilens originale registreringsattest med. Nogle lande stiller sig nemlig ikke tilfreds med en fotokopi af bilens registreringsattest. Registreringsattesten består af en del I og en del II. Det er del I, du skal have med dig.
-
Print Forsikringskort
- Den internationale anmeldelsesblanket - Skulle du være så uheldig at blive involveret i et færdselsuheld i udlandet, er det en god ide at medbringe et print af den internationale anmeldelsesblanket. Den sikrer, at du får alle de nødvendige oplysninger. Både fra modpart og eventuelle vidner. Du kan læse mere om uheld i udlandet på DFIM.dk
COVID-19 forberedelser
- Hold øje med Udenrigsministeriets ugentlige opdateringer af Udenrigsministeriets Rejsevejledninger
- Se informationer om EU-landenes krav til test, karantæne og restriktioner på Re-open EU
- Se Udenrigsministeriets artikel: Sommerferieråd 2021
- Læs om vores rejseforsikring og vores ekstraordinære udvidelse af rejseforsikringen grundet COVID-19.
- Tilmeld dig Danskerlisten i app'en Rejseklar.
Download app´en "Rejseklar". App´en findes til smartphones og kan hentes gratis i App Store til iPhone eller Google Play til Android.
Udstyr, du skal have med
- Både i Danmark og i det meste af Europa skal du medbringe advarselstrekant
- I mange lande i Europa er det obligatorisk at medbringe forbindskasse, brandslukker og sikkerhedsvest til alle i bilen
- Enkelte lande har særlige krav om ekstra pærer, træktov, reservehjul eller alkotester
Se liste over sikkerhedsudstyr i Europa
Færdselsregler i udlandet
Selv om hovedparten af færdselsreglerne er ens, er der undtagelser, som er vigtigt at kende for at undgå både uheld og bøder i udlandet.
Frankrig har fx forbud mod at tale i mobil med headset, og i Tyskland skal man huske, at man i stedet for flettereglen har ubetinget vigepligt, når man skal ind på motorvejen.
Læs mere om færdselsreglerne i udlandet