Hvis du er en af de mange danskere der skal afsted på skiferie – måske for første gang, så har vi nogle råd til dig om, hvad du skal huske at tænke på, før du pakker bilen, og tager afsted.
Rejseforsikring
Det er en god ide at have en rejseforsikring. Du køber den som et tillæg til din indboforsikring. Rejseforsikringen dækker hele familien, der bor i samme husstand, samt børn under 21 år, der er flyttet hjemmefra.
Rejseforsikringen dækker blandt andet, hvis I skulle komme til skade, og har brug for behandling i udlandet, eller hvis I har behov for, at komme hjem til Danmark for yderligere behandling.
Det er SOS Internationals professionelle lægestab, der vurderer, hvilken behandling der er behov for, i samarbejde med det sundhedspersonale, der er på stedet. SOS International har en døgnbemandet dansktalende vagtcentral. Medbring dit rejsekort med policenummer, så har du altid telefonnummeret ved hånden.
Skidækning
Når du rejser på skiferie, er det en god ide at udvide din rejseforsikring med en skidækning. Denne dækning giver dig blandt andet mulighed for at få kompensation, for ubenyttede feriedage eller aktiviteter, hvis du er kommet til skade under skiløb.
Årsafbestilling
En rejse for hele familien kan være en stor post på feriebudgettet. Derfor er det en god ide, at sikre sig, hvis uheldet skulle være ude, og I bliver forhindret i, at komme afsted som planlagt, på grund af sygdom. Det kan du gøre med en Årsafbestillingsforsikring, som du køber, som et tillæg til din rejseforsikring.
Husk det Røde Kort til bilen
Skal I selv køre til udlandet på ferie, og er din bil bil kaskoforsikret, så husk at medbringe det Røde Kort. Enten i form af en app, som du kan downloade på din smartphone, eller i papirform, som du kan printe her fra siden. Rødt-Kort ordningen sikrer dig vejhjælp i hele Europa, hvis din bil skulle bryde ned, eller du bliver involveret i et uheld.
Undgå skader - kom i form før ferien
Hvert år kommer mange danskere til skade på skiferien. Vi har ikke fordelen af, at have bjergene lige omkring os, og ofte tager vi kun afsted på ski en gang om året. Derfor ligger danskerne meget højt, i skadestatistikkerne fra skiområderne, rundt om i Europa. Vi kan dog gøre noget for, at undgå skader på skiferien. Blandt andet er det en god ide at træne op til en skiferie, så kroppen er i form, og klar til de fysiske og uvante udfordringer, der venter.
Er du nybegynder på ski, er det altid en god ide, at melde dig til en skiskole. Der er mange dygtige instruktører, som kan lære dig at løbe på ski, og fortælle dig hvilke områder, du kan bevæge dig ud i, for en god og sikker tur ned af løjperne.