Nemkonto og e-Boks

Vi bruger din NemKonto, når vi udbetaler beløb i forbindelse med eksempelvis erstatningsudbetalinger. Det betyder, at du ikke længere skal give os besked, hvis du skifter bank eller konto.

Din NemKonto er din lovpligtige bankkonto, som de offentlige myndigheder bruger, når de overfører penge til dig. Er du i tvivl om, hvilken konto der er din NemKonto, skal du kontakte dit pengeinstitut, eller læse mere på www.nemkonto.dk

Elektronisk udveksling af oplysninger

Da der sker en elektronisk udveksling af dit NemKonto-nr. og dit cpr.nr./cvr.nr mellem Lokal Forsikring og NemKonto-systemet, skal vi ifølge persondataloven oplyse dig om følgende:

  • Økonomistyrelsen har som dataansvarlige ansvaret for at oprette og drive NemKonto. Den faktiske drift af NemKonto-systemet bliver varetaget af virksomheden KMD A/S.
  • Vi udveksler kun oplysninger om dig med det ene formål at udbetale et eller flere beløb til din NemKonto.
  • Rent praktisk sker en betaling ved, at vi sender en betalingsmeddelelse og dit cpr. nr. eller cvr. nr. til KMD A/S, der påfører dit NemKonto-nummer, hvorefter betalingen gennemføres.
  • Du kan altid kontakte NemKonto support for at få oplyst, hvilke oplysninger NemKonto har registreret om dig. Er oplysningerne forkerte, kan du naturligvis få dem rettet. Du kan selv se og eventuelt rette oplysningerne på www.nemkonto.dk. Det kræver dog brug af Digital Signatur.

Tilmeld dine forsikringer Betalingsservice

Spring køen på posthuset over - betal dine forsikringer via Betalingsservice.


Nu kan du nemt og bekvemt betale alle dine forsikringer via Betalingsservice.

Hvis du har flere forsikringer, skal du være opmærksom på at det er alle dine forsikringer, der bliver opkrævet på samme konto. Derfor behøver du kun tilmelde den ene af forsikringerne.


Hvis du senere ønsker at få ændret, afvist eller afmeldt din aftale hos Betalingsservice, skal det gøres direkte i banken eller i din netbank. Det har Lokal Forsikring ikke mulighed for.

Tilmelding til e-Boks

Hos Lokal Forsikring kan du få policer og den årlige forsikringsoversigt i din e-Boks. Undgå at post bliver væk, eller er 2-3 uger undervejs. Med tilmelding til e-Boks, får du dine vigtige forsikringsdokumenter fra os indenfor 24 timer.

Hvilke forsikringspapirer kan du få i din e-Boks?

Når du tilmelder dig Lokal Forsikring, får du indtil videre tilsendt din policer, forsikringsoversigter og opkrævninger samt nyheder om produkter og gode råd for at undgå skader.


Vi arbejder løbende på at sende flere af vores breve via e-Boks, men du vil også kunne modtage breve fra os sendt som almindelig post, indtil vi får lagt al post om til at blive digital.

Hvem kan tilmelde?

Du kan selv tilmelde, næste gang du logger ind på e-Boks. Du skal blot vælge Lokal Forsikring. Vi kan også gøre det for dig. Kontakt Kundeservice på telefon 55 75 09 99 eller send en mail til kundeservice@lokal.dk

Hvem kan afmelde?

Hvis du selv har tilmeldt kan du også selv afmelde.

Hvis Lokal Forsikring har tilmeldt dig, er det også os der skal afmelde. Kontakt Kundeservice på telefon 55 75 09 99 eller send en mail til kundeservice@lokal.dk

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn.

Ring 55 75 09 99 og få et tilbud eller hjælp til dine forsikringer.