Arbejdsskadeforsikring landbruget

En arbejdsskadeforsikring i landbruget er lovpligtig for enhver, der har ansatte og/eller ulønnet medhjælp i sin landbrugsvirksomhed. Derudover har du som selvstændig landmand mulighed for at tegne en arbejdsskadeforsikring på dig selv og din ægtefælle.

En arbejdsskadeforsikring dækker skader, som medarbejderen kan pådrage sig under arbejde i landbruget. Forsikringen dækker tab af erhvervsevne og varigt mén. Det er en betingelse, at skaden opstår pludseligt eller inden for fem dage efter en hændelse eller påvirkning.

Arbejdsskadeforsikring dækker:

  • Betaling af udgifter til sygebehandling, genoptræning, hjælpemidler, briller m.m.
  • Erstatning for tab af erhvervsevne.
  • Godtgørelse for varigt mén.
  • Overgangsbeløb til ægtefælle eller samlever i forbindelse med dødsfald.
  • Erstatning for tab af forsøger til børn, ægtefælle eller samlever i forbindelse med dødsfald.

Hvem omfatter forsikringen?

  • Medarbejdere
  • Ulønnet medhjælp

Erstatningsummen er fastsat af Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen fastsætter det konkrete erstatningsbeløb for både erhvervs-og arbejdsulykker. Beløbet fastsættes blandt andet ud fra, om der er tale om tabt erhvervsevne og varigt mén.


En arbejdsskade skal anmeldes til og behandles i arbejdsskadestyrelsen, før der kan udbetales erstatning fra forsikringen.

Værd at vide

Hvis du får hjælp fra selvstændige erhvervsdrivende, skal du være opmærksom på, at de ikke er dækket af arbejdsskadeforsikringen med mindre landbruget drives i selskabsform f.eks. I/S.

En ægtefælle er heller ikke dækket med mindre, der er lavet en lønaftale.

Vil du vide mere

Læs mere på Arbejdsskadestyrelsen

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn.

Ring 55 75 09 99 og få et tilbud eller hjælp til dine forsikringer.

Skrab og vind med Lokal Forsikring

Vær med i vores påskekonkurrence, hvor du kan vinde en gaveæske med påskespecialiteter fra Summerbird, hvis du skraber tre ens forsikringer.