Pludselig Skadesforsikring

Vil du være dækket for pludselige og uventede skader, som du eller en anden i husstanden selv er skyld i, kan du udvide din indboforsikring med tilvalgsdækningen Pludselig Skadesforsikring.

En “pludselig skade” defineres som en skade, der sker hvor både skadens årsag og skadens virkning er øjeblikkelig og uventet. Årsag og virkning skal altså ske samtidig og ikke over et tidsrum, som fx vandskade forårsaget af dryp eller udsivning.

Eksempler på en pludselig skade kan være:

  • Du har din telefon i jakkelommen. Telefonen glider ud, og ryger på gulvet, hvorved den smadres.
  • Hylden i skabet med søndagsstellet er blevet for tung, og falder pludseligt ned, hvorved hele stellet smadres.

Hvad dækker forsikringen ikke:

  • Skade der er fremkommet ved almindeligt brug, fx ridser, skrammer, tilsmudsning, samt spild af fødevarer og væsker.
  • Skade der er forvoldt af dyr.
  • Skade der skyldes slid, mangelfuld vedligeholdelse eller fejlbetjening.
  • Skade der er dækket af en garanti- og serviceordning.
  • Glemte, bortkomne eller forlagte ting
  • Skade, hvis du har udvist grov uagtsomhed.

Hvordan køber du en Pludselig Skade forsikring?

Du kan vælge dækningen Pludselig Skade, når du køber din indboforsikring hos os, eller du kan kontakte vores kundeservice pr. telefon eller mail, hvis du ønsker at udvide din eksisterende indboforsikring med dækningen.

Funktionsfejl

Ønsker du en en ekstra dækning for dine elektroniske apparater i hjemmet, har du mulighed for at udvide din indboforsikring med tilvalgsdækningen Funktionsfejl.

Funktionsfejl defineres som indefra kommende skader på elektriske apparater, der lovligt kan forhandles eller lovligt kan anvendes i Danmark.

En indefra kommende skade kan eksempelvis være mekanisk, eller elektrisk nedbrud inde i genstanden, som gør denne uanvendelig efter dens oprindelige formål.

Hvordan køber du en Funktionsfejl forsikring?

Du kan vælge dækningen Funktionsfejl, når du køber din indboforsikring hos os, eller du kan kontakte vores kundeservice pr. telefon eller mail, hvis du ønsker at udvide din eksisterende indboforsikring med dækningen.

Selvrisiko

Vær opmærksom på, at der på disse to tilvalgsdækninger er en obligatorisk selvrisiko på 1.604 kr. (2017 – selvrisikoen har en årlig indeksregulering). Har du valgt en højere generel selvrisiko på din indboforsikring, er det den der er gældende.

Vi er tæt på og klar til at hjælpe dig

Forsikring handler om dig, dine ting og dit liv. Vi er lokale og tæt på hvor du bor. Både når du køber ny bil, hus eller når du har fået barn. Vi er klar til at hjælpe – ring 55 75 09 99.